Det enkle ligger bl.a. i, at Kanban ikke tvinger jer til at lave om på jeres organisation. Det kræver ikke, at I laver om på organisering, roller og ansvar. I stedet tager I udgangspunkt i netop jeres situation og kontekst. Ud fra dette startsted forbedrer I jeres samarbejdsform, processer m.v. Skridt for skridt, laver I de forandringer, der gør jer mere effektive og organisationen mere agil.
Kanban handler om at tænke, før man forandrer, så I ikke smadrer noget, der virker godt, men ændrer det, der ikke gør. Det kalder jeg agil realisme. Kanban passer på jeres organisation, samtidig med at I øger jeres agilitet, og opnår markante forbedringer.
I kan ligefrem opnå overvældende, fantastiske forbedringer, når I begynder at klatre op ad Kanbans modenhedsstige, og får hele organisationen med.