Derfor!

Vi er fuldstændig tossede med ‘agile’ og den agile måde at arbejde på. Det er der mange grunde til, men den hér er den vigtigste: At arbejde med høj agilitet giver bare den mest effektive måde at styre projekter og teams på! Man har simpelthen større træfsikkerhed, når det gælder om at få sine opgaver i mål til tiden og overholde sine budgetter. Det ER faktisk ikke en naturlov, at projekt m.v. skal være forsinkede.

Siden 2008 har vi i Xvoto arbejdet målrettet med at sammensætte en robust opskrift på agile transformationer. Indholdet ligger i vores ”Agile førstehjælpskasse”, en række teknikker som hjælper jer med at sætte rammer og skabe struktur og retning for netop jeres agile transformation.

Vores opskrift sparer jer for en masse ærgrelser. I undgår nemlig, at forandringerne sker tilfældigt. Det er ikke engang besværligt – det lover vi!

Vi har også lavet en række stærke Scrum- og Kanban kurser samt kurser i agil projektledelse til dig. De behandler forskellige (helt vitale) agile emner, og hvis du gerne vil certificeres, så klarer vi også det!

Foruden vores enorme metodeviden, krydrer vi alle kurser med egne erfaringer fra agile transformationer. Kurserne understøtter jeres agile initiativ og sikrer, at I ved nok til at få den nye arbejdsform til at virke. Vi ved, hvor skoen trykker, for vi har selv haft skoen på.

Du kan vælge et af vores live-kurser, eller tage vores kurser online, og vi laver også skræddersyede kurser lige præcis til dig.